Annonce

Annonce

Kerneudbyttet fra hestebønner ser ud til at være uafhængig af skadedyrssygdomme, som ellers kan være en alvorlig trussel i økologiske dyrkningssystemer. Foto: Colourbox

Bønner er ikke kun til kirke og kaffe - de skal også på tallerkenen

KRONIK: I Danmark har man siden middelalderen dyrket hestebønner, dog primært til dyrefoder, men på trods af interessen for bælgplanten og dens anvendelsesmuligheder, mangler der fortsat viden på området.

Af: Kirsten Enggrob, postdoc og Zhi Liang, postdoc, begge ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

I en undersøgelse, som Epinion har udført for Landbrug & Fødevarer, svarer 44 pct. af de adspurgte danskere, at de forventer at spise mere plantebaseret i fremtiden. Derfor er der god grund til at antage, at efterspørgslen på plantebaserede fødevarer stiger.

Ved at erstatte 100 gram af det daglige kødindtag med en plantebaseret proteinkilde, såsom bønner, kan forbrugerne leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger i de officielle kostråd. I Danmark har man siden middelalderen dyrket hestebønner, dog primært til dyrefoder, men på trods af interessen for bælgplanten og dens anvendelsesmuligheder, mangler der fortsat viden på området. Desuden er den nuværende lokale produktion af bælgplanter ikke tilstrækkelig.

I forskningsprojektet GrainLegsGo undersøges en bred vifte af sorter inden for både ærter, hestebønner, sojabønner, kikærter og linser - både for hvor velsmagende de er, og så undersøges mulighederne for at dyrke de forskellige sorter i Danmark.

Bælgplanter er udfordret af en kort vækstsæson. Hvis frugterne skal høstes modne og tørre, kan der nemlig først høstes i oktober, og det er problematisk for væksten af efterafgrøder. Men hvis bælgfrugterne høstes lige før væksten af bælgene topper, som vi kender det fra friske grønne ærter, så kan høsten allerede være afsluttet først i august, hvilket giver en lang vækstsæson for efterafgrøden.

GrainLegsGo-projektet har haft den første vækstsæson, og det har givet en bedre forståelse for, hvordan man kan lykkes med en lokal produktion i Danmark. Et interessant fund er, at kerneudbyttet fra hestebønner ser ud til at være uafhængig af skadedyrssygdomme, som ellers kan være en alvorlig trussel i økologiske dyrkningssystemer.

Projektet vil se nærmere på, hvilke dyrkningsstrategier og formål forskellige bælgplanter egner sig til. Det kan nemlig åbne nye potentialer, hvis vi eksempelvis får ny viden om, hvilke arter og sorter der både kan høstes tidligt, og som forbrugerne samtidig finder velsmagende og appetitlige.

Til vækstsæsonen næste år er der udvalgt en række arter og sorter, som skal høstes friske og grønne i løbet af sommeren 2022. De skal tilberedes friske, så der kan smages på dem sammen med potentielle forbrugere i et såkaldt living lab, hvor blandt andet behovsafdækning og idéudvikling er på agendaen.

GrainLegsGo er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Ardo A/S og Råhandel ApS, har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 8 minutter Dyrevelfærd,   Forskning